Online troværdighed handler om at pleje dit digitale have med omhu.
Det handler om at så frøene af dine værdier i alt fra webstruktur og design til tekster og service. Sådan gror du et online brand, der afspejler præcist, hvad kunden opnår hos dig.

Hvad er online troværdighed?

Online troværdighed handler om at skabe et brand, der er et præcist udtryk for, hvad kunden kan forvente ved at handle hos dig.

Det vil sige, at hvis du leverer middelmådige, masseproducerede produkter, bør du ikke sælge dem til urealistisk høje priser og skabe et grafisk udtryk med smukke billeder og et stilrent look for at sælge dem. Kunden vil ganske enkelt føle sig snydt, når kunden åbner pakken og finder et lavkvalitets produkt.

Hvis du omvendt sælger produkter, der er one of a kind i højeste kvalitet, men ikke viser ordentlige billeder og ikke skaber et high end brand omkring produkterne, vil det være svært for dig at sælge dem til din ønskede pris.

Det online udtryk skal med andre ord hænge sammen med pris og leveret kvalitet. Når du arbejder mere med din markedsføring af produkterne, vil du desuden ofte få gode ideer til nye produkter, der kan understøtte det primære produkt. Det giver mersalg og kan adskille dig fra andre på dit marked.

Hvordan skaber du online troværdighed?

Metoder til online troværdighed

Online troværdighed handler om mere end at lade fotos, design og pris matche det leverede produkt. Troværdighed handler også om gennemsigtighed.

Jeg anbefaler, at du viser alle sider af dine produkter. Hvis det er svært at bruge, så fortæl det tydeligt. Forklar åbent om fordele, ulemper og hvad det er godt til versus uegnet til. Sådan kan kunden tage et valg selv ud fra klar viden.

Desuden bør du gøre det nemt for kunden at kontakte dig. Ikke kun inden købet men også efter varen er leveret. Det værste der kan ske er, at kunden bliver ærgerlig over sit køb, fordi kunden ikke bruger produktet korrekt, men ikke kan komme i kontakt med dig for vejledning. Så vis dit telefonnummer overalt og sæt en chatfunktion på sitet.

Der er en ekstra fordel ved denne åbenhed: Du opdager hurtigt, at kontakt til dine kunder er en guldgrube af viden til din markedsføring.

Kerneværdier i et brand

Hvad er kerneværdier?

Kerneværdier er de bærende principper for, hvordan du ser verden og mennesker omkring dig. Vi overtager ofte vore kerneværdier fra vores forældre, men du kan med bevidsthed vælge at så dine egne kerneværdier i din bevidsthed. Det er gavnligt at tænke nøje over sine kerneværdier, da de er bærende for dine valg gennem hele livet.

Har du brug for et eksempel? Jeg har blandt andet Åbenhed, Ærlighed og Frihed som kerneværdier. Det betyder, at jeg spiller med åbne kort. Jeg er naturligvis altid høflig, men folk omkring mig får klare, ærlige svar. Man ved, hvor man har mig. Desuden sørger er jeg for, at man kun er min kunde, så længe man ønsker det.

I min branding viser jeg de værdier ved, at jeg deler min viden og holder mine kunder orienterede. De har nem adgang til mig, og jeg deler straks adgangskoder og andet materiale i samarbejdet. Deres sites bliver hostet på Simply eller One og kunden har selv alle koder til serverne. Alt dette betyder, at mine kunder vitterlig kan trække stikket på samarbejdet når som helst.

Farver, design og billeder på mine sites er lyse og rolige. Mine tekster er præcise og informerende. Sitet er nemt at finde rundt på, og du kan hurtigt finde kontaktoplysninger til mig.

Hvordan finder du kerneværdier?

Du finder dine egne kerneværdier ved at mærke efter, hvilke 5-8 værdier, der er bærende for dig, din færden i verden og dit fokus på dine kunder.

Jeg har samlet en liste over kerneværdier til din inspiration:

Ansvar – Anerkendelse – Autenticitet – Præstationer – Eventyrlyst – Myndighed – Autonomi – Balance – Skønhed – Dristighed – Medfølelse – Udfordring – Borgerskab – Fællesskab – Kompetence – Bidrag – Kreativitet – Nysgerrighed – Beslutsomhed – Retfærdighed – Tro – Berømmelse – Venskab – Vækst – Lykke – Humor – Indflydelse – Indre harmoni – Retfærdighed – Venlighed – Ledelse – Læring – Loyalitet – Fred – Fornøjelse – Omdømme – Optimisme – Respekt – Rigdom – Sikkerhed – Selvrespekt – Service – Spiritualitet – Stabilitet – Succes – Status – Troværdighed – Visdom – Ærlighed – Åbenhed.

Når du har skrevet dine værdier ned, kan du med fordel definere hver af dem for dig selv. Sådan husker du præcis, hvad du mente med værdien, når du går videre til næste trin i dine valg af dit online udtryk.

Hvordan viser du kerneværdier?

I forrige afsnit viste jeg et eksempel på, hvordan nogle af mine egne kerneværdier kom til udtryk i min service og branding.

Dit online brand skal være en præcis afspejling af dig for at fremstå troværdigt. Sådan vil kunden vide præcis, hvad man kan forvente ved at handle med dig. Det bedste er, at du ikke behøver at tænke så meget over det. Du skal ganske enkelt skabe det site, shop eller blog, som du selv ville nyde at besøge. Det gør du ved at beslutte:

  • Hvilken opbygning af sitets indhold er logisk for dig?
  • Hvilke emner og artikler finder du selv interessante?
  • Hvilket sprog og stil finder du naturlig i teksterne?
  • Hvilke farver kan du lide?
  • Hvilken stil foretrækker du i billeder og grafik?
  • Hvad bryder du dig ikke om i.f.t. ovennævnte?

Du kan med fordel samle en mappe på Pinterest med hjemmesider, grafik og fotos, der tiltaler dig. Snart vil du se en klar stil i dine valg, som gør dine valg for dit eget site nemme.

friske spirer miriam sommer

Søger du den nemme løsning?

Jeg retter gerne din Shop, Blog og Site ind sammen med dig.
Imens lærer jeg dig teknikkerne til at få ny, optimal effekt af sitet.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Miriam Sommer
Tlf: 60246203

6 tips til at skabe online troværdighed

Sådan skaber du online troværdighed trin for trin

 1 Struktur

Kunder og Google elsker sites, shops og blogs, der giver nemt overblik og nem navigering. Sites med orden viser desuden, at firmaet har sundt overskud på den økonomiske og menneskelige front. Det skaber online troværdighed og tillid hos kunden.

For at opnå det kan du starte med at lave en plan over dit site på et stykke papir. Hvilke sider skal sitet have? Hvad skal der være på siderne?

Opbyg sitet med punkter for hvert afsnit men vent med at bygge det. På dette trin skal du bare trække de store linjer, så du kan skabe overblik.

 2 Tekster

Nu hvor du har en klar plan for strukturen på dit site og er det tid til at planlægge teksterne. I dag ønsker både kunder og Google korte tekster, der giver hurtige svar. For at få det hele med, bør du først overveje alle relevante Hv-spørgsmål til hvert afsnit på de enkelte sider.

Når du har fået komplet overblik over dit indhold, vil du opdage, at det er nemt at skrive teksterne. Fordelen ved denne metode er, at sitet fremstår gennemtænkt og kundeorienteret. Bemærk at denne første gennemskrivning bliver rettet lidt til, når du skal tilpasse teksterne til den grafiske opsætning.

3 Grafik

Nu er det tid til at blive rigtig kreativ. Hvis du ikke er grafiker selv, kan du hjælpe din grafiker godt på vej ved at finde inspiration til din grafiske stil på Pinterest. Jeg anbefaler, at du opretter en mappe derinde. Søg derpå efter ‘grafisk design’, ‘website design’ og ‘online branding’. Gem alt hvad du finder inspirerende og kan lide at se på af farveforslag, web designs, fotos og grafiske ideer.

Når du efter et par timer gennemgår mappen, kasserer du indhold, som ikke længere tiltaler dig. Det resterende viser dig den grafiske stil, du søger at udtrykke på dit site og øvrige medier.

4 Fotos

Man siger, at billeder fortæller mere end 1000 ord. Jeg er enig. Når du vælger fotos og billeder, er det derfor meget vigtigt, at du vælger ud fra din personlige stil. Det er her, du virkelig viser kunden dine kerneværdier. Vi kan nemlig alle fornemme kerneværdierne bag et kreativt udtryk.

Prøv selv at besøge de store brands. Du vil bemærke, at tekst, billeder og grafik er nøje afstemt og afspejler de fastlagte værdier i brandet. Du kan også opnå den effekt. Tricket er, at du holder fast i din valg af stil, farver og stemning i dine fotos. Sådan kan kunden få de rette forventninger til dit produkt. Princippet gælder, uanset du tager billederne selv eller køber dem i online billedkataloger.

5 Video

Video er en nødvendig del at din online troværdighed i dag. Det krævende er, at video forener alle elementer fra trin 1-4 kombineret med fart. For at dine videoer styrker din online troværdighed, bør du ikke bare kaste dig ud i at lave ‘en eller anden’ video og smide den op. Beslut dig for formålet med videoen. Hvor skal den vises og hvorfor?

Reglen hedder: Et budskab = En video. Jeg anbefaler, at du skriver dit budskab med videoen ned. Planlæg derpå dit speak i punkter og optag din video med en god mikrofon og ordentligt lys. De tre elementer giver en rimelig kvalitet, som du godt kan præsentere, imens du bliver bedre videograf med tiden.

6 Promovering

Når du har skabt dit website, shop eller blog, er det tid til at trække trafik ind på sitet. Hvis du har skrevet teksterne med respekt for at bygge god SEO, vil du få en del organisk trafik med det. Flere trafikkilder er dog oftest nødvendige.

Sociale medier som Facebook, Instagram og Linkedin er et must i dag. Afhængig af dit produkt eller service kan X, Google My Business, Pinterest, TikTok m.m. være lige så relevante. Det spændende er, at Google belønner brands for at poste på flere kanaler.  Ikke nok med at du får vist dine sociale profiler i Google søgningerne. Dine billeder og posts kan også trække ekstra trafik til dig ved både at blive vist på Google og i dine opslag inde på det sociale medie.

Hvordan skaber større virksomheder troværdighed?

Når du er ene i firmaet er processen med at afdække dine kerneværdier og lade dem afspejle i dit brand ret nemt. Du skal jo bare gøre, hvad der er naturligt for dig. Du er måske ikke øvet i at bygge websites, tage billeder og skrive tekster, men du kan nemt sige, hvad der er ‘dig’. Det bør en erfaren markedsføringskonsulent nemt opfange og udtrykke online for dig.

Hvad sker der derimod, når firmaet vokser? Måske læser du denne artikel, fordi din virksomhed ikke længere føles ‘rigtig’ for dig. Du bemærker det måske ved at kunder, som har være med fra starten, begynder at blive utilfredse over dårlig service eller svigtede forventninger. Dette split sker typisk, hvis dine medarbejdere har andre værdier end dig, og ikke udtrykker dine retningslinjer, når de har travlt i hverdagen.

Hvad gør du så? Svaret er at finde ind til kernen igen. Tag højde for, at virksomheden naturligt har udviklet sig med tiden, så måske skal ledelsen afdække værdierne sammen. Derfra er arbejdet at gå igennem virksomheden indefra og ud for at rette op. Først når du har ‘styr på tropperne’ igen, vil det være rentabelt at rette markedsføringen ind. Dit brand skal jo afspejle det produkt eller service, som kunden kan forvente at modtage af jer.

Online Troværdighed i virksomheder handler om bevidste valg

20 minutter GRATIS snak om dit site + gode Tips

Skal du skabe et nyt site eller shop?
Savner du mere succes med dit koncept?

Jeg tilbyder 15 minutters GRATIS snak med tips og ideer. Bare udfyld formularen og jeg ringer dig op.

    Online troværdighed i trin

    Sådan opnår du online troværdighed

    Her følger en opsummering af, hvordan du kommer i gang med at skabe Online troværdighed.

    Jeg anbefaler, at du starter med at lægge en fysisk A4 side på bordet. På den skriver du dine kerneværdier. Rundt omkring den side ligger du derpå sider for hver af dine medier. Det vil sige én side for dit site/blog/shop. En for hvert af dine sociale medier. En for videoer. En for dine produkter/services. En for reklamekampagner, brandsamarbejder m.m.

    Arbejd dig derpå igennem hver af de 6 tips jeg viser ovenfor. Fokusér ikke på udfordringer og mangler for hvert element endnu. Skriv kun dine ønskede retningslinjer for hver af dem.

    Når du har skrevet det igennem, finder du to – kun to – store brands, som du virkelig respekterer. Hvordan skaber de den ensartede stil på tværs af deres medier og produkter? Lad dig inspirere og skriv ideer ned på dine sider for hver af dine medier. Pas på at du bevarer dine egne kerneværdier intakt i dine tips til dig selv.

    Når du har et komplet overblik, er det tid til at rette ind. Når du er færdig, har du ikke kun en klar stil i dit udtryk. Din branding fremstår også troværdig, fordi alt udspringer af dine klarlagte værdier.

    Skab ét brand per produkt eller service

    Stikker dine produkter i flere retninger? I min verden kan du godt have flere produkter eller services…så længe du deler dem tydeligt op i hver deres website og brand. Derudover må du sørge for, at du viser en årsag til dem, og der er en rød tråd mellem de to brands, hvis man undersøger dig nærmere. For alle kan finde alt online i dag.

    Gør du det, vil kunden ikke undre sig men se helheden som udtryk for dit overordnede brand: Det professionelle dig.

    Lad os tage mig som eksempel igen. Jeg er kommunikationsuddannet fra KUA i 2008. Samme år startede jeg mit kommunikationsfirma. For at træne mine evner i kommunikation, startede jeg en blog om spirer i 2009, da blogging var på vej frem. I 2010 udgav jeg en bog om spirer, da selvudgivelse var stort. I 2014 åbnede jeg en webshop med spirefrø, da webshopbølgen gik i gang. osv osv. På denne måde bruger jeg FRISKE SPIRER til at træne mig i alt fra tekster, SEO, SoMe, blogging, video, fotografi, online salg og branding. Dermed kan jeg levere gennemtestede løsninger til mine kommunikationskunder. For jeg har testet løsningerne på mit eget brand først.

    Så mit valg af to brands har et klart formål. Begge har samme stil med planter og sund vækst som kerne. Jeg er åben om forbindelsen mellem dem og årsagen til dem begge. Derfor fungerer det.

    Kendetegn på online troværdighed

    Hvordan ved du, at du har opbygget et troværdigt online brand? Mit korte svar er: Når dine kunder er så tilfredse med dine produkter og service, at de med glæde fortæller deres netværk om dig.

    Anbefalinger af dig viser, at dine kunder føler sig trygge nok til at anbefale dig. Ikke bare give dine produkter i gave men rent faktisk deler dit navn i troen på, at deres netværk får en lige så god oplevelse, som de selv har haft i deres møde med dit brand, produkter og service.

    Kunders anbefalinger er den ydre bekræftelse af, at du har formået at opbygge online troværdighed og et tydeligt brand. Der er også en indre bekræftelse. Min erfaring er, at du kan mærke, når du har skabt et brand, der er et ærligt udtryk for dig. Det er følelsen af at dit er din bedste ven. Én du har foretaget en lang rejse med, og som du derfor kender lige så godt som dig selv. I har haft jeres skænderier, men I elsker hinanden. Du har din ‘vens’ ryg med glæde og ønsker at se ‘ham’ få succes.

    Det kan være en interessant udfordring at afdække dine egne kerneværdier og erkende dit eget indre for dig selv. Jeg er på den rejse hver dag. Jeg indrømmer, at nogle gange er jeg nødt til at trække vejret dybt og tælle til ti. Finde ind i mig selv igen og yde den forventede service. Vi kan alle være pressede til tider, men stress er ikke os. Vi er dem, vi vælger at være. Dem vi ønsker at se udtrykt i vores handlinger hver dag.

    Søger du effektive løsninger?

    Jeg tilbyder at guide dig gennem alle de overvejelser, jeg har vist artiklen. Det vil sige, at jeg taler dig igennem at finde ind til dine kerneværdier. Derpå viser jeg, hvordan du afspejler værdierne på site, shop, blog, SoMe og video. Sådan kan du se, hvor det er relevant at rette op.

    Derpå kan vi sammen gennemgå, hvordan du kan rette din online branding til, så du får det ønskede udtryk. Jeg rådgiver dig dels om, hvordan du skaber en klar stil i tekst, design, farver og fotos. Dels kan jeg stå for den praktiske udførelse af opgaverne på dit site og SoMe.

    Hvis det er nødvendigt at optimere sitet i forhold til SEO kan jeg løse alle opgaver på tekst og fotos. I forhold til tekniske optimeringer har jeg en dygtig programmør i mit netværk.

    Frihed er en af mine kerneværdier. Derfor deler jeg åbent af min viden og har ingen bindingstid på min service.
    Er du nysgerrig? Så lad os tage en uforpligtende snak.

    Jeg ser frem til at høre fra dig.
    Miriam Sommer · Tlf: 60246203

    Miriam Sommer webbureau - SEO, Tekster, CRO